Det er de færreste, som dufter af roser og violer ud af munden, når de vågner om morgenen. Faktisk forholder det sig ofte lige omvendt. For de fleste forsvinder dræberånden heldigvis, efter de har spist morgenmad og børstet tænder. For andre er den dårlige ånde imidlertid et problem, som ikke kun hører morgenstunden til.
Dårlig ånde er ikke grund til skam
Måske er du en af dem, som døjer med dårlig lugt fra munden. Hvis det er tilfældet, er der dog ingen grund til at føle skam. Det anslås, at cirka hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever at have så store problemer med dårlig ånde, at det påvirker deres arbejds- og socialliv. Så du er langt fra alene.
Sådan bekæmper du dårlig ånde
Dårlig ånde kan i sjældne tilfælde skyldes brug af medicin, maveproblemer eller sygdomme. For hovedparten – cirka 90 % – af dem, der lider af dårlig ånde, skyldes problemet dog årsager i munden. Betændelsestilstande som parodontose og tandkødsbetændelse er eksempelvis typiske årsager til dårlig ånde.
Netop fordi årsagen til dårlig ånde ofte skal findes i munden, er der en del du kan gøre for at komme problemet til livs. Hyppige tandlægebesøg er et godt udgangspunkt. Tandlægen kan eksempelvis hjælpe dig med at opdage årsager til dårlig ånde, før du selv opdager dem. Desuden er jævnlige tandrensninger med til at holde tænderne fri for de bakterier, som kan være skyld i dårlig ånde. Hvis du søger en dygtig og kompetent tandlæge tæt på Sydhavnen eller i det øvrige København, er der heldigvis masser at vælge imellem.
Forebyggelsen starter hjemme hos dig selv
Selvom det generelt er vigtigt at gå til tandlægen, er det dog vigtigt at huske på, at tandplejen starter hjemme i dit eget badeværelse. Det er nemlig mindst lige så vigtigt, at du selv gør en indsats for at fjerne bakterier i munden. Derfor bør du aldrig springe de daglige tandbørstninger med fluortandpasta over, og du bør altid supplere tandbørstningen med tandtråd, tandstikkere eller lignende hjælpemidler.
Hvis du er tvivl om, hvorvidt din tandbørstning og generelle tandpleje udføres korrekt, bør du tage kontakt til en tandlæge. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Du kan eksempelvis kontakte en tandlæge nær Gammel Kongevej, hvis du mangler gode råd om vedligeholdelsen af dine tænder. Med den rette tandlæges ekspertise og rådgivning er du godt på vej til at slippe af med den dårlige ånde.
Alhambravej Tandlægerne
Alhambravej 1
Frederiksberg C, 1826
33 22 46 16
