Sørg for, at potentielle kunder husker din virksomhed

spiselig markedsføring

Ingen virksomhed kan overleve uden kunder. Af samme grund er markedsføring en essentiel del af at drive forretning – uanset hvilken slags forretning, du driver. For hvis din virksomhed ikke er cementeret i bevidstheden på potentielle kunder, kan du være sikker på, at de aldrig bliver reelle kunder.

Markedsføring er en bred betegnelse og kan involvere mange forskellige aktiviteter og tiltag – eksempelvis reklamer, kampagner og PR. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan du kan tilrettelægge din markedsføring, så både du og potentielle kunder får glæde af den?

Markedsføring, der glæder

Som udgangspunkt skal markedsføring gerne gavne begge parter; afsender får kunder og profit, mens modtager får mulighed for at få et behov dækket i form af en ydelse eller et produkt. Men hvorfor ikke give modtageren et gratis produkt, som minder dem om din virksomheds eksistens?

Du kan eksempelvis byde på en lidt anderledes og usædvanlig firmagave, som gør potentielle kunder bevidste om din virksomhed. Det kan gå hen og blive en win-win-situation, fordi du får skabt opmærksomhed om din virksomhed samtidig med, at modtageren får glæde af gaven.

Spiselig markedsføring

Hvordan finder du så en gave, der både glæder modtager og gavner din virksomhed? Svaret ligger i moderne teknologi og god gammeldags chokolade.

Markedsføring, teknologi og chokolade er måske ikke lige tre ord, du umiddelbart sætter i forbindelse med hinanden. Men de behøver faktisk ikke at ligge så langt væk fra hinanden. For i dag er det muligt at fremstille specialdesignet chokolade med unikke og spiselige print eller QR-koder, som modtageren kan scanne med sin smartphone.

Printet eller QR-koden bliver integreret i chokoladen, og på den måde bliver den potentielle kunde gjort bevidst om din virksomhed, inden chokoladen bliver spist. Det kan for eksempel være i form af et stykke chokolade med din virksomheds navn og logo eller en QR-kode, som indeholder data om din virksomheds hjemmeside, Facebook eller kontaktoplysninger. QR-koden kan også skabe opmærksomhed om en særlig begivenhed, et arrangement eller en konkurrence. Én ting er sikker: Modtageren vil huske din virksomhed, fordi gaven er enestående.

Husk smagen

Det er selvfølgelig vigtigt, at chokoladen, som printet eller QR-koden befinder sig på, er af god kvalitet. For du er selvsagt ikke interesseret i, at potentielle kunder forbinder din virksomhed med dårlig kvalitet. Derfor skal de råvarer, som er blevet brugt til chokoladen, være i orden. Heldigvis er der en del chokoladeproducenter, som satser på høj kvalitet, så chokoladen med tryk også giver en god smagsoplevelse.

Choko Choko Yeah
Hyldegårdsvej 4 – 6
Charlottenlund 2920
22 28 41 59